Seneste
Generalforsamling mandag d. 3. juni kl. 18.30 i Markhuset.
Inklusive bestyrelsen er der 26 fremmødte.
- Valg af Dirigent – Bestyrelsen foreslår Henning Aksglæde Rasmussen som Dirigent, hvilket generalforsamlingen enstemmigt tilslutter sig. Dirigenten noterer sig, at Generalforsamlingen er lovligt indkaldt. Per Frisk anmodes om at være referent, hvilket han takker for.
- Formandens beretning – Beretningen er vedlagt nærværende referat. I forlængelse af beretningen takker formanden alle medlemmer og bestyrelsen for at støtte foreningens arbejde og holde markhuset i live. Også sponsorerne takkes, idet deres støtte muliggør, at regnskabet balancerer.
Formanden læser afslutningsvis et brev skrevet af Finn Schaarup. Finn er én af initiativtagerne til genopførelsen af markhuset, og har bl.a. tegnet skitserne til huset.
Formandens beretning godkendes herefter.
- Fremlæggelse af det kontrollerede regnskab – Det kontrollerede regnskab gennemgås af foreningens kasserer Susanne Tvedebrink. Der er for regnskabsåret samlede udgifter på 10.289 og indtægter på 14.891. Årets resultat er dermed på 4.601.
Generalforsamlingen godkender enstemmigt det kontrollerede regnskab.
Der er et spørgsmål om, hvilke sponsorer, der støtter foreningen. Formanden henviser til en tavle i markhuset, hvor alle foreningens sponsorer er oplistet.
- Fastlæggelse af kontingent for 2025 – Bestyrelsen foreslår et uændret kontingent på kroner 100 per år, pr. medlem. Dette godkendes enstemmigt af generalforsamlingen.
- Fremlæggelse og godkendelse af budget for 2024 – Forslag til budget forelægges af formanden. Budgettet godkendes enstemmigt af generalforsamlingen.
- Behandling af indkomne forslag – Der er ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.
- Valg til bestyrelsen – Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Susanne Tvedebrink modtager genvalg, og hun vælges enstemmigt.
Niels Erik Præstekær modtager genvalg, og han vælges enstemmigt.
Eric Antvorskov modtager genvalg, og han vælges enstemmigt.
Valg af suppleanter:
Niels Ove Nielsen genvalgt, og han vælges enstemmigt.
Søren Ellegaard ønsker at stille op, og vælges enstemmigt.
- Valg af bilagskontrollant – Der skal vælges én bilagskontrollant og én suppleant.
Som bilagskontrollant modtager Ole Folmer Greve genvalg, og han bliver enstemmigt valgt.
Som suppleant modtager Gitte Ploug genvalg, og hun bliver enstemmigt genvalgt.
- Eventuelt – Ingen emner.
Efter generalforsamlingens ordinære punkter, holder Søren Lisby fra Geopark Sydfynske Øhav et spændende oplæg om historien bag geopark, og hvad der fremover skal ske. Også, hvad det kan få af betydning for Markhuset.
Aftenen sluttede m. grillpølser, kartoffelsalat, sponseret specialøl, kaffe og kage, inde i markhuset.
Generalforsamling
Til vore medlemmer
Mandag den 3 juni 2024. Kl. 18.30, ved/i Markhuset, Sinebjergskov 25, 5600 Faaborg.
Markhuset er nu en del af UNESCO’s Verdensarvsområder – hvad betyder det for os?
Lykkeligvis kan Projektleder Søren Lisby, Geopark Det Sydfynske Øhav, komme og fortæller herom.
Efter generalforsamlingen servers der som vanligt, grillpølser og sommer kartoffelsalat, drikkevarer og kaffe m. kage (husk bestik, tallerken og kop)
Vi håber, at vi igen kan få en flot sommeraften i hyggeligt samvær.
Dagsorden mm. til aftenen sendes til dig inden generalforsamlingen.
Referat Generalforsamling Markhus Sinebjerg i Markhuset
Tirsdag d. 14. juni kl. 18.30
Dagsorden ud fra gældende vedtægter Referent Leif Ottesen
1) Valg af dirigent og stemmetællere. Henning Aksglæde valgt uden modkandidat.
Dirigenten kunne fastslå at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og dermed beslutningsdygtig.
Der var mødt 23 stemmeberettigede medlemmer samt 2 sponsorer. Foreningen har 42 stemmeberettigede betalende medlemmer.
Valg af stemmetællere blev udsat til der evt. blev brug herfor.
2) Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse. Beretningen blev fremlagt og enstemmigt godkendt.
Formanden sluttede med at rette en tak til bestyrelse, suppleanter, sponsorer, Geopark Det Sydfynske Øhav og FMK for en meget værdsat indsats.
3) Fremlæggelse af det kontrollerede regnskab til godkendelse.
Da kassereren var fraværende på grund af veloverstået hofteoperation fremlagde formanden det udleverede og reviderede regnskab til godl<endelse.
Regnskabet viste et overskud på kr. 1.854,- og en beholdning på Kr. 17.422,-, og blev enstemmigt godkendt.
4) Fastlæggelse af kontingent for året 2024.
Bestyrelsen foreslog at fastholde kontingentet på Kr. 100,- pr. medlem, og det blev enstemmigt vedtaget.
5) Fremlæggelse og godkendelse af budget for det indeværende år.
Formanden fremlagde budgettet, som takket være sponsorer udviser et overskud på Kr. 1.700,-, og også det blev enstemmigt vedtaget.
6) Behandling af indkomne forslag. Ingen forslag indkommet.
7) Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer – på valg:
Rasmus H. Høybye Leif Ottesen.
Begge villige til genvalg, og blev enstemmigt genvalgt.
Derudover blev Erik Antvorskov der som 1. suppleant var indtrådt i bestyrelsen i stedet for Finn Schaarup valgt for 1 år.
Valg af 2 suppleanter:
Forslag:
1. suppleant: Per Frisk
2. suppleant: Niels Ove Nielsen. Begge enstemmigt valgt.
8) Valg af 1 Bilagskontrollant på valg Niels Sønderby – enstemmigt genvalgt Valg af suppleant – på valg Gitte Ploug – enstemmigt genvalgt.
9) Eventuelt.
Beklagelse fra en beboer ved stranden over den stigende bilkørsel til Markhuset. Bestyrelsen vil gøre hvad man kan for at gøre opmærksom på, at Markhuset fortrinsvis er beregnet for gående og cyklende besøgende.
Forespørgsel fra Per Frisk om Øhavsstien, hvor Elna Johansen fra Lokalrådet kunne informere at det var taget af bordet i kommunalbestyrelsen, da den mødte modstand hos lodsejerne. Ingen yderligere ønskede ordet, Hvorefter formanden takkede alle for endnu et godt år, hvorefter dirigenten kunne afslutte generalforsamlingen.
Det nyeste og indkaldelse til Generalforsamling
Horne 16. dec. 2022
Kære venner.
En hilsen her hen imod jul og Nytår.
Året har været noget mere stille end 2021, men der er lykkelig vis kun sket gode ting.
Grundstykket er nu afsat og oprettet som selvstændig matrikel, vi mangler kun de
sidste detaljer så alt er afsluttet
Hvordan er det så nu, det bliver brugt? Ja absolut, jeg ved flere som har mødtes med
madkurven/kaffekurven i små og store samlinger.
Jeg har været ned at fortælle om huset flere gange, bl.a. for foreningen By& Land.
Vi modtager stadig forundrede besøgende som roser os for vores indsats.
Nu er foreningens primære opgave løst med at tilbageføre markhuset til oprindeligt
udseende så nu passer vi på det. Det har nu været nemt, alle tar deres affald med.
Vores opgave er også at formidle kulturhistorien og friluftslivet udfoldelse
Hvordan kan vi bedst formidle og informere ude i det åbne land.
På vores sidste bestyrelsesmøde vendte vi hvordan vi bedst kan give info om
Marhuset til campingpladser og andre steder hvor turister kommer og adviseres.
Markhuset er jo et rigtigt fint sted at mødes, med plads til en del mennesker.
Så jeg tog en snak med et par af de lokale campingpladser – de vil meget gerne have
info om Markhuset.
Hjemmesiden er nu blevet tilføjet undersider på tysk og engelsk så det ikke blot er os
danskere som kan læse om Markhuset. (se evt. link i bunden af dette brev)
Jeg er ved at lave nogle meget enkle flyers på en side i tyndt karton. På forsiden kort
info i tre sprog og på bagsiden QR coder som henfører til hjemmesiden i alle tre sprog.
Tanken er at de skal deles ud til alle som gerne vil give turister info om området.
Hvordan vi så får betalt trykning af disse flyeres, må vi finde en løsning på
MobilePay støttebeløbskilte på bordene har til nu kunnet betale de løbende udgifter.
Så har vi lige dekoreret markhuset med en messingplade fra By & Land.
Det er den Lokale afdeling i Faaborg som i år udvalgte Markhuset for bevarelse af
historien, en historisk bygning og tilbageførsel på god og oprindelig byggemåde.
Dejligt med et sådan et skulderklap, det havde vi slet ikke ventet. Uddelt d. 6. dec. på
deres generalforsamling
Tak for dit/Jeres medlemskab dejligt i støtter os i vores arbejde, vi håber på forsat
støtte. Der er desværre stadig en del udgifter og så er vi nødt til at lægge lidt til side,
til de uforudsete udgifter.
Vi håber alle får en glædelig Jul – selv om vi må spare på meget, må vi ikke spare på
Juleglæden
Det nye år er lige om hjørnet, så også et godt nytår – tak for støtte det gamle.
Dejligt I er med os.
På bestyrelsens vegne
Niels Erik
Indvielse Sinebjerg Markhus 12. sept. 2021
Agenda: Niels Erik Præstekær
Er det her nu virkeligt – joh det mærkes når jeg kniber mig i armen.
Det er en utrolig hændelse at byde velkommen til alle Jer som alle har haft medvirken til, at jeg kan stå her på vegne af Geopark Det Sydfynske Øhav og foreningen Markhus Sinebjerg og byde velkommen til indvielse af Markhuset.
Vi har den glæde at en hel række vil talere har meldt sig – de første er annonceret og flere har meldt sig til.
- Hans Stavnsager borgmester Faaborg Midtfyn Kommune.
- Peder Thor Andersen museumsdirektør Øhavsmuseet
- Niels Erik Præstekær Formand foren. Markhus Sinebjerg
- Rasmus Elmkvist Kasper – Sekretariatsleder GDSØ
- Gunnar Landved – Næstformand LAG SØM
- Jørgen Kjeldsen Formand Fynbo Fonden
- Mogens Christensen Næstformand PlanDanmark
Tak til alle talere som har bidraget – om lidt åbner vi Markhuset – 4 mand trækker i sløjfen. (Talerne 1 – 2 – 3 – 4)
Herefter byder vi på lokale bobler – vin dyrket på marken her lige ved siden af os – på Kimsbjerggård Vingård.
Det er også lidt lækker kage til. Håber i kan nyde det.
Tale Niels Erik Præstekær.
Jeg er vokset op ved markhuset, det ligger jo lige ved siden af mit fødehjem. Det var lidt underligt med et hus som lå derovre
Men når vi skulle over til det, var det altid spændende. Det var her alle de forskellige markredskaber omhyggeligt var stuvet ind, meget få kvadratmeter var ledige.
Her var plove, harver, såmaskine, tromle, gødningsspreder og en rive, alt sammen til heste.
Det mest spændende var nu Selvbinderen, der var altid en særlig forventningens glæde hos alle, når den skulle ud – høsten. Port og loft var så langt nede at vingene skulle af, ellers kunne den ikke komme ind. Min morfar var teknikeren ved denne proces – det overlod min far gerne til ham.
Det står tydeligt for mig hvor sølle stråtaget var mod syd,
Det var jo ”kun” et maskinhus så taget forsvandt hurtigt ned i de nye gummivogne med ræk. Eternittag var jo inn så spærene kortes til lav rejsning og pladerne kom på – der var vist meget få som synes det var flot, slet ikke mig.
Årene gik ”maskinhuset” blev afløst at en stålhal og tidens tand åd mere og mere af huset.
Så en høstdag blev det meste af vestgavlen revet ned af en traktor – nu var det derhenne skal det bevares eller ej, men forsikringen dækkede en midlertidig afstivning, så det gav lidt tid. På jobbet havde jeg en god kollega – Finn Schaarup som prikkede alvorligt til mig med bevarelse.
Det var bare ikke så nemt, huset er inden for kystsonen så der skal søges med bilag.
Ok ham der Finn hvis han mener det, kan han så lave skitser for mig. Jeg fandt billeder taget af min mor tilbage i 40 og 50 erne. Og sørme om der ikke dukkede de flotteste skitser frem, tak Finn.
Nu var der slet ikke tvivl det må bevares –
Da jeg får dispensation til at tilbageføre gik der meget kort tid, så ringer Per Brunsgård formd. i Sydfynske Friluftsråd. Han syntes det var fantastisk at et sådan hus var søgt bevaret. Der var fondsmidler til sådant, men kun hvis det var for offentligheden – det var jeg ikke helt klar til.
Senere da jeg fandt ud af hvor mange sparepenge der forsvandt besluttede jeg på et møde med Per og Michael Martin Jensen at det kunne godt blive til brug for alle, med relation til Naturisme I/S. Det var en lang og undertiden meget svær periode, men jeg fik rigtig god støtte at Per Brunsgård, der var mange – rigtig mange tlf. samtaler – Tak Per
Nogen tid går, men så pludselig kommer der assistent på og på 14 dage uden megen tøven er vi på underværker. Vi få masser af likes men ingen penge fra realdania.
Men skulle fondsmidlet søges måtte det ikke være et personligt projekt, men for en forening.
På kort tid lykkedes det at finde ”ildsjæle” til bestyrelse m.m. i foreningen Markhus Sinebjerg.
Megen tid går herefter, men det lykkedes Per & Michael Martin at gøre projektet interessant for naturturisme I/S.
Igen stå vi en længere pause, men Naturturisme I/S beslutter at ta projektet med ind som grønt punkt, madpakke hus.
Efter endnu en pause går de i gang, der søges hist og her om diverse tilladelser som skal fornyes, det bliver de.
Sekretariatet GDSØ`s Søren Lisby søgte fondsmidler og fik alle tilladelser på plads og er nu bygherre i projektet. Det gået fint hele vejen – tak søren
Vi Foreningen Markhus Sinebjerg går i gang med medtagning af det sørgelige gamle markhus.Alt som kunne genanvendes blev bevaret, bl.a flensborgsten og en del af bindingsværket på nordsiden. En masse god energi og hygge kom frem under processen.
Huset blev herefter tilbageført som det oprindelige, af kompetente dygtige håndværkere og ups så på omkr. 2 mdr. står vi her og ser resultatet.
Så manglede vi ”bare inventar og udenoms arealer” Vi har med frivilligt arbejde fået forvandlet savværkstræ til store solide borde og bænke. Størsteparten af udenoms arealerne er også udført af frivillige.
4 store flotte infotavler inde i markhuset fortæller om husets historien, tilbageførslen, egnen og geologi.
Vejomlægningen nord om markhuset blev gennemført – stor velvilje fra kommunen, tak.
Siden jeg begyndte at tænke på markhusets eksistens er gået små 8 år. Det er lang tid, men måske er det lidt som moderens veer, de glemmes når det hele er vel overstået
Nu står vi her og kan Nyde et markhus endnu flottere end jeg havde kunnet forstille mig, – et vigtigt afsnit af bondekulturen fra 1800 tallet er bevaret.
Tak til alle – som har hjulpet i processen og det er rigtig mange.
Hvor er det pragtfuldt at I også kunne se værdien i at bevare markhuset.
Jeg håber inderligt at eftertiden vil passe rigtig godt på markhuset, så alle kan nyde det fremover.
Et stort skridt i den retning er at Kommunen køber grund areal som markhuset ligger på.
Ca 70 inviterede deltog i indvielsen.
Pressemedelelse udsendt GDSØ
Åbning af historisk madpakkehus ved Sinebjerg
Den 12. september 2021 blev Sinebjerg Markhus indviet som et nyt madpakkehus for offentligheden
Markhuset ved Sinebjergskov er et af de ældste markhuse, der er tilbage i Danmark og repræsenterer et stykke dansk kulturhistorie. Med støtte fra fonde er markhuset tilbageført til sit oprindelige udseende med stråtag, bindingsværk og Flensborgsten.
Markhuse var en vigtig del af bondekulturen, da marker, enge og skove blev udstykket fra landsbyerne under de store landboreformer omkring år 1800. Mange marker kom til at ligge langt fra deres ejers gård, og der opstod et behov for små huse, hvor dyr og mennesker kunne spise, hvile og søge ly for dårligt vejr.
Som madpakkehus vil markhuset igen fungere som et lille hus på en mark, hvor alle er velkommen til at søge ly, spise og hvile. Det gælder lokale borgere, områdets gæster, skoler, foreninger, motionister, vandrere og cyklister, som ønsker at nyde stedets rolige og smukke omgivelser, samtidigt med de kan læse om markhusets historie og blive inspireret til andre oplevelser på Horne Land.
At markhuset i dag er en realitet, skyldes først og fremmest de mange ildsjæle i foreningen Markhus Sinebjerg, som har leveret et stort stykke frivilligt arbejde hele vejen gennem projektet. Formanden Niels Erik Præstekær har som tidligere ejer af markhuset, været idemanden til markhusets genopførelse og initiativtager til etablering af foreningen.
Et faktum, som blev fremhævet og anerkendt af både borgmester Hans Stavnsager og museumsdirektør Peter Thor Andersen i forbindelse med indvielsen.
Genopførelsen af markhuset er sket i et samarbejde mellem foreningen og sekretariatet for Geopark Det Sydfynske Øhav, hvor sidstnævnte har været projektleder og bygherre i processen.
Det er foreningens store håb og ønske, at markhuset vil stå som et velbesøgt historisk madpakkehus i mange år fremover.
Fakta:
Projektet har fået tilskud fra:
Landdistriktsmidler fra LAG SØM Lokale & Anlægsfonden Foreningen PlanDanmark
Fynbo Fonden
kr. 260.000 kr. 142.000 kr. 100.000 kr. 80.000
Derudover har Faaborg-Midtfyn Kommune købt arealet tilhørende markhuset, således den offentlige adgang er sikret.